Girl Power to Lift

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har vi talt med to stærke kvinder; 20-årige Astrid Drachmann og 22-årige Emma Flensborg Hansen, der begge er i lære som klejnsmed i produktionen hos HMF i Højbjerg. Selvom pigerne indimellem må stå model til omverdenens manglende forståelse for deres valg af fag, oplever de heldigvis også stor respekt– for som Emma siger: ”Jeg laver jo bare dét, jeg godt ka’ li’!”

En mandeverden fra et kvindeperspektiv

Det er noget særligt at være kvinde i en mandsdomineret branche, det er Astrid og Emma enige om. Smedefaget kræver sin kvinde, og man skal turde stå ved sig selv. Det er begge piger heldigvis gode til. 

Emma beskriver sin arbejdsplads som et miljø, hvor retorikken er direkte, og tonen kan blive kontant – og det er måske netop dette, der stereotypisk tiltrækker flere mænd end kvinder. Men for Emma har denne rå, men hjertelige, tone en positiv effekt. Hun finder både tryghed og frihed i, at man ikke behøver at pakke budskaber ind. Hun oplever dog også, at der bliver taget hensyn til hende. Ikke på sådan en særbehandlings-agtig-måde, men nærmere en vi-opfører-os-lige-lidt-mere-respektfuldt-overfor-dig-agtig-måde, og det værdsætter hun. 

”Værkstedshumoren kan nemlig være grov,” siger Emma med et skævt smil. 

Bortset fra disse hensyn, føler Emma og Astrid sig fuldstændig inkluderet i det kollegiale fællesskab, og de oplever at blive behandlet på lige fod med deres kollegaer. 
Selvom de kønsmæssigt er i undertal, er det ikke altid en ulempe; pigerne oplever nemlig også stor positiv respons på arbejdspladsen for deres personligheder og for dét at være kvinde. Der er nemlig bred enighed på fabrikken om, at feminin energi booster arbejdsmiljøet og påvirker dynamikkerne på en positiv måde. 

”Selvfølgelig er det noget særligt at være kvinde i branchen - det kan jeg ikke nægte.” siger Astrid og smiler.

Spørger man de unge HMF kvinder, synes de, det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder i deres branche. Både Astrid og Emma oplever det som fyldt med fordomme at være kvinde i et mandefag og på erhvervsuddannelserne generelt. Netop dette mærker pigerne også indimellem i omverdenens reaktion på deres valg af uddannelse. I starten kunne Astrids far f.eks. ikke helt se fidusen ved, at hans datter skulle uddanne sig som klejnsmed. Men med tiden er Astrids beslutning vokset på ham, og i dag er han meget stolt:

”Han fortæller til så mange som muligt, at hans datter er ved at uddanne sig til smed,” fortæller Astrid med begejstring.

Flere elever på erhvervsuddannelserne - og gerne kvinder

At tiltrække flere kvinder til håndværksfagene er ikke den eneste udfordring. Emma og Astrid er enige om, at der generelt bør ændres på samfundets måde at omtale erhvervsuddannelser på.De oplever, hvordan erhvervsfaglige uddannelser ikke sidestilles med gymnasiale uddannelser – og det ærgrer pigerne sig over. De mener, at man kunne tiltrække mange flere kvinder og unge mennesker i det hele taget, hvis man gjorde mere for at udbrede viden om, hvad erhvervsuddannelser har at byde på. Og dén mission har Astrid påtaget sig, som den power-woman hun er: 

Én gang om året holder Astrid foredrag for unge efterskoleelever om sit valg af uddannelse. Hun ønsker nemlig at dele sin viden om dét at uddanne sig som håndværker ved at fortælle om sit skoleforløb på College 360 i Silkeborg og sin læreplads hos HMF. Hér fremhæver hun de attraktive sider ved faget for at udvide efterskoleelevernes horisont og inspirere andre til at søge i samme retning. Derfor bruger hun også krudt på at fortælle om vilkår som lærling, rettigheder, fagforening og fremtidsmuligheder.

Astrid synes, det er vigtigt at repræsentere sit fag overfor de unge mennesker, der snart selv skal træffe den slags beslutning om uddannelses- og karrierevalg. Hun håber på at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, men selvfølgelig også særligt kvinder. Hun kan godt lide tanken om at give et indblik i en mandsdomineret verden ud fra sit eget kvinde-perspektiv.

Spørger man Emma, tror hun, at Astrids foredrag har stor effekt på efterskoleeleverne. Hun ville selv have fundet det inspirerende, hvis en kvindelig lærling havde repræsenteret erhvervsfaglige uddannelser på hendes folkeskole. 

”Man mangler nogle forbilleder og nogen at spejle sig i,” mener Emma.

Men det er ikke kun efterskoleeleverne, der får noget ud af Astrids arbejde med at sprede budskabet om de fede erhvervsuddannelser. Det gør hun også selv. Hun nyder at få lov at fortælle sin historie og forhåbentlig sætte nogle nye tanker i gang hos modtagerne. Astrid har som nævnt ofte oplevet at blive mødt af fordomme på baggrund af sit fag. Derfor vil hun gerne tale sin sag og forhåbentlig nedbryde nogle af de negative forestillinger, der florerer omkring erhvervsfaglige uddannelser. 

”Der bør være et ligeværdigt syn på alle, der hver dag står op og går på arbejde. Så længe man er glad, er dét det vigtigste,” siger Astrid. 

Selvom der statistisk set er flere mænd i håndværksfagene, bør man ikke lade sig afskrække som kvinde. Erhvervsskolerne har nemlig et godt og etableret støttesystem, hvor man altid er velkommen til at tale om sit forløb, og derfor aldrig føler sig alene, fortæller Emma, der selv går på Aarhus Tech. 

Hverdagen som lærling i HMF er ikke så tosset endda! 

Emma og Astrids arbejdsdag starter meget tidligt om morgenen, når de tjekker ind kl. 05:00 og går i gang med deres opgaver. Selvom de stadig er lærlinge, er der meget arbejde og et stort ansvar at leve op til, når de er med til at svejse dele til HMF’s lastbilkraner. Det trives de heldigvis begge med. 

Astrid, der har været lærling hos HMF siden sommeren 2021, har etableret særligt gode relationer. Hendes egen teori går på, at hun er god til at lære navne og derfor efterhånden kender næsten alle. Men mon ikke det også har noget med hendes åbenhed og venlighed at gøre? 

”Her har jeg knap 400 mennesker, jeg kan snakke med,” siger Astrid og smiler. 

Hun var kun 17 år, da hun startede i lære og er derfor med egne ord også blevet ’opdraget i HMF’. Astrid beskriver arbejdspladsen som en værdifuld tilføjelse til hendes liv – som en sammenbragt familie, der er der for hinanden. Hér har hun lært at gå på arbejde, bestille feriepenge og ikke mindst: at det er okay at fejle. Hun fortæller, at hun aldrig har oplevet at få skældud for at lave noget forkert – kun hvis hun har sat sin egen sikkerhed i fare. Det skaber tryghed og ro til at lære. 

Også internt blandt lærlingene hersker et godt, socialt miljø. De unge mennesker er der for hinanden, og giver plads til både sjov, spas og alvor – og dét skaber værdi i hverdagen for både Astrid og Emma.

”HMF er en pissefed arbejdsplads!”, slutter Astrid. 

Du kan læse mere om hverdagen som lærling her 

Kunne du tænke dig at blive lærling i HMF? Så kan du se mere her